Menu+

Historien om “Pigen med hjertet på blusen”

Hejsa! Jeg hedder Maria. Jeg er 32 år, men engang var jeg lige så gammel som dig!
Det er mig – pigen med hjertet på blusen!
Du kan finde mig på alle siderne i bogen ”Tak for mad – Bordvers for børn” – på nær den side, hvor Jesus sidder
rundt om nadverbordet med alle sine venner, for dengang var jeg jo slet ikke født 🙂
Da jeg var barn havde jeg kort hår – men nu er det langt!

Jeg gik på en helt almindelig skole, i en helt almindelig klasse, med mine helt almindelige klassekammerater, men jeg følte mig slet ikke almindelig… Jeg følte mig meget anderledes. Ved du hvorfor? Fordi jeg troede på Jesus! Jeg tror stadig på Jesus – men dengang jeg var barn, var det ikke altid nemt. Især ikke når jeg blev drillet:

 

Pigen bliver drillet

 

Det, der gjorde mig anderledes var:

  • at jeg ikke bandende
  • at mig og min familie bad bordbørn eller sang bordvers før vi spiste aftensmad
  • at jeg bad ”Fadervor” med min mor, før jeg skulle sove.
  • at vi ind i mellem gik i kirke om søndagen
  • at jeg sang i kirkekor
  • at jeg tog på sommerlejre og weekendlejre, for at høre om Gud og have det mega sjovt.
  • at jeg gik i juniorklub om mandagen

men jeg blev også drillet med helt andre ting, som ikke havde noget med min tro at gøre, og det var:

  • at jeg gik i tøj, som jeg havde arvet (eller som var hjemmelavet)
  • at jeg var god til at tegne
  • at jeg ikke kunne finde ud af at spille håndbold.
  • at jeg kom fra landet og ikke fra byen.

Nu synes du måske, at det var synd for mig, men jeg kan fortælle dig, at jeg også gjorde og stadig gør slemme ting hver dag! Jeg kommer også til at drille, lyve og tale grimt om andre. Jeg vil gerne være sød og flink hele tiden, men det kan jeg ikke, og derfor har jeg brug for Jesus. Jesus elsker dig og mig præcis som vi er, men min mor lærte mig, at Jesus også elsker mine klassekammerater! Tænk over det? Jesus elsker alle mennesker! Det synes jeg er vildt fantastisk. På den måde lærte jeg, at holde af mine klassekammerater og tilgive dem for, at de gjorde mig ked af det. ”Forlad os vor skyld, lige som vi også forlader vore skyldnere” – beder vi i Fadervor.hjerte

Heldigvis havde jeg mange venner, som også troede på Jesus. Dem mødte jeg, når jeg var på sommerlejr, og så sang vi bordvers og andre sange om Gud og Jesus for fulde gardiner. Har du også prøvet at være på sommerlejr, juniorlejr eller børnelejr, bibelcamping eller sommeroase? Det er det fedeste, synes du ikke?

Juniorlejr

 

Jeg syntes i sær det var rigtig sjovt at synge ”tak for mad” til køkkentanterne:velbekomme

Mel: ”Skorstensfejeren gik en tur”

  1. Tak for maden køkkentanter!
    Tak for maden køkkentanter, køkkentanter!
    Tak for maden køkkentanter!
  1. Maden den var super god
    Maden den var super god, super god
    Maden den var super god.
    For..
  1. Høje, lave, midt i mellem
    Høje, lave, midt i mellem, midt i mellem
    Høje, lave, midt i mellem.
    Og..
  1. Tykke, tynde, bredde, smalle
    Tykke, tynde, bredde, smalle, bredde, smalle
    Tykke, tynde, bredde, smalle

… man kan vist synge flere vers, men jeg kan ikke huske dem… men sangen slutter med at køkkentanterne synger:

  • Velbekomme til jer alle,
    Velbekomme til jer alle, til jer alle
    Velbekomme til jer alle.

Alle børn råber:
TAK FOR MAD!!

 

Da jeg blev 28 år fik jeg en sygdom, som hedder: Diabetes type 1. Du kender den måske, hvis jeg siger: Sukkersyge. Pludselig kunne min krop ikke længere lave insulin, og jeg skulle lære at stikke mig selv med nåle, hver eneste gang jeg skulle spise noget. Hvis jeg ikke får nok insulin, får jeg det skidt (højt blodsukker) hvis jeg får for meget insulin, får jeg det også skidt (lavt blodsukker), så jeg må hele tiden passe på, at jeg får lige præcis den rigtige mængde insulin. Tænk, det kan din krop finde ud ad, helt af sig selv – din krop laver den insulin du har brug for hver dag.

Det var rigtig svært at få Diabetes. Det var ikke længere så sjovt at spise, for så skulle jeg også stikke mig selv. Slik, kage, is, frugt, juice, mælk, kartofler, ris, pasta, rugbrød, franskbrød, pizza, pandekager… der er sukker (kylhydrater) i det hele, og jeg skulle lære at regne ud, præcis hvor mange kulhydrater der er i alt sammen. (og jeg er altså ikke ret god til matematik) Det var hårdt, og nogen gange lod jeg som om, at jeg ikke var sulten, fordi så slap jeg for at stikke mig selv. – og ved du hvad: i stedet for at takke Gud for maden, så begyndte jeg at hade mad, hade mig selv og hade min sygdom. Jeg glemte kort sagt, at Gud stadig elsker mig, præcis som jeg er.

Hvordan blev jeg glad igen? Ja, jeg har stadig diabetes og det bliver jeg ved med resten af mit liv, men jeg er ikke længere ked af det. (jo ind i mellem bliver jeg stadig trist, men det går hurtigt over) Jeg kom på kursus og mødte andre voksne, som også havde diabetes. Nogle af dem havde haft diabetes lige siden de var 2 år gammel, og andre havde lige fået sygdommen for et par år siden, lige som mig. Jeg har fået mange nye venner. Det takker jeg Gud for. En af mine diabetes-veninder hedder Pernelle. Hun overtalte mig til at få en insulinpumpe. Det har gjort mit liv meget nemmere.

Jeg er så glad og taknemmelig for, at Gud hjælper mig hver dag, at han har skabt læger, sygeplejersker og insulinpumper, og at jeg hver dag kan spise mig mæt i dejlig mad.

 

insulinpumpe

 

Pigen med hjertet på blusen fik ideen til at lave en bog med bordvers for børn,
og hun håber, at du kommer forbi nu og da og siger: Tak for mad!

 

Tak for mad!

Tak for venner!

Tak for chokolade, det bedste slik jeg kender!

Tak for insulinpumper, musik og sang,

for papir og pensler, så jeg kan male dagen lang.

Tak Jesus, fordi du elsker mig

Jeg kan ikke leve uden mad – heller ikke uden dag.

 

  1. Har du spørgsmål til mig, så skriv herunder.
  2. Skriv dit eget bordvers: klik på ”blyanten” i menuen.

Skriv en kommentar

avatar

wpDiscuz